- Det jeg har lavet i de to timer d. 28/4 11 - i Balders samfundsfagstimer

Det europæiske Råd: Består af stats- og regeringscheferne samt formanden for kommissionen.

Ministerrådet: består af nationale ministre fra medlemsstaterne, der vedtager nye lovgivningsinitiativer.

Parlamentet: Består af 736 medlemmer, som vælges i de enkelte lande.

Kommissionen: Hvert land har en kommissær, udpeget af de enkelte landes regeringer. Kommissionens formand indstilles af regeringerne og hele kommissionen godkendes af parlamentet. Det betyder at kommissionsformandens politiske tilhørsforhold afspejles af parlamentet.

Arbejdsspørgsmål

1. Hvilke strukturelle forskelle er der i Parlamentet fra før valget i 2009 og idag?

Inden valget i juni 2009(Lissabon traktaten) var der 785 pladser i Parlamentet fordelt mellem de 27 EU-medlemsstater, men nu er der 736 pladser i alt.

Det har bl.a. betydet, at Danmark før havde 14 pladser i Parlamentet, hvor vi nu kun 13. På samme tid har Parlamentet fået indflydelse på flere områder så som den berygtede fælles landbrugspolitik. Disse og andre tiltag er taget for at gøre Parlamentet mere effektivt og give EU en mere demokratisk profil.

2. Hvordan er arbejdsgangen for et parlamentsmedlem?

Arbejdsgang

Det daglige politiske arbejde i Europa-Parlamentet foregår udover i de politiske grupper i en række udvalg, der dækker forskellige politikområder, som fx fiskeriudvalget, budgetudvalget og udenrigsudvalget. Hvert parlamentsmedlem er med i en række udvalg og medlemsskaren skal afspejle (passe til) den politiske fordeling i Parlamentet.

I selve parlamentssalen foregår de endelige politiske beslutninger og godkendelser. Disse samlinger foregår en gang om måneden.

3. Er der forskel på arbejdsgangen i EU-Parlamentet og Folketinget?

Ud over at lovgive har Folketinget til opgave at føre kontrol med regeringen. Det sker primært, ved at folketingsmedlemmer og udvalg stiller spørgsmål til ministrene. I yderste konsekvens kan et flertal i Folketinget beslutte at vælte en regering. Det er i sagens natur særlig oppositionen i Folketinget, der ser det som en vigtig opgave at holde øje med regeringen.

Hvor grundloven nøje beskriver Folketingets arbejdsgang for behandling af lovforslag, er Folketingets kontrol med regeringen ikke fastlagt på samme direkte måde.

Forskellen er at folketinget varetager lovforslag of fører kontrol med regeringen hvorimod Parlamentet tager de endelige politiske beslutninger og godkendelser.

4. Har Parlamentet egentlig nogen magt i forhold til lovgivningsprocessen, og de to andre EU-institutioner?

Ja, som hovedregel er det Europa-Kommissionen, der foreslår ny lovgivning, og Europa-Parlamentet og Rådet, der vedtager den. Rådet kan i visse tilfælde handle på egen hånd. Andre institutioner spiller også en rolle i processen.

Fælles beslutningsprocedure

Det er i dag den mest udbredte måde at vedtage lovgivning på i EU. I den fælles beslutningsprocedure afgiver Parlamentet ikke blot udtalelse, men deler lovgivningsbeføjelsen ligeligt med Rådet. Hvis Rådet og Parlamentet ikke kan nå til enighed om et forslag til lovgivning, indkaldes et forligsudvalg bestående af lige mange repræsentanter for Rådet og Parlamentet. Når udvalget er nået til enighed, sendes den godkendte tekst igen til Parlamentet og Rådet, så loven kan vedtages endeligt. Forligsproceduren bruges mere og mere sjældent. De fleste retsakter, der vedtages efter den fælles beslutningsprocedure, vedtages enten ved førstebehandlingen eller andenbehandlingen i kraft af et godt samarbejde mellem de tre institutioner.

9. Redegør for EU’s institutionelle opbygning. Inddrag figur 3 i redegørelsen

Deres opbygning består af 5 centrale instuttioner.

Som er:

Det europæiske råd: Deres opgave er at tilføre samarbejdet fremdrift. Altså at samarbejdet bliver stærkere og stærkere

Ministerrådet: Deres opgave er at vedtage lovgivningen. De repræsentere medlemsstaterne.

Kommissionen: Deres opgave er at bestyrer og fremsætte lovgivningen. De repræsentere EU’s borgere.

Domstolen: Deres opgave er at dømme hvis der er uenighed.

10. Hvorfor findes der flere forskellige regler for afstemninger i ministerrådet?

Fordi antallet af stemmer kan varierer

Når der er et simpelt flertal – anvendes det når en sag ikke har en væsentlig betydning. Hvert land har tildelt en stemme og de stemmer for flertal.

Når en sag har et kvalificeret flertal – anvendes det inden for områder i samarbejdet. Hvert land er tildelt et antal stemmer, indenfor landets størrelse. Der skal dog være tre krav opfyldt: der skal mindst være 255 stemmer ud af 345. Et flertal af medlemslandene skal stemme for og til sidst skal det kvalificerede flertal repræsentere 62 % af EU’s befolkning.

11. Hvad laver Europa-Kommissionen?

De varetager opgaver som at fremsætte lovforslag, forvalte lovgivning, overvåge medlemsstaterne overholder deres forpligtelser og at forhandle aftaler med tredjelande.

de sidste kommer senere :-D

Den Europæiske Union

1. Man skelner mellem to typer integration; hvilke?

Integration i dybden: Det handler om hvor meget selvbestemmelse staterne har overdraget til samarbejdet. Dvs. om staten selv bestemmer eller kan blive dømt af en fælles domstol.

Integration i bredden: Viser hvor mange lande der er i et samarbejde og hvor mange områder indenfor politik de samarbejder om.

2. Hvad er forskellene mellem ’overstatsligt’ og ’mellemstatsligt’ samarbejde?

Overstatsligt: Er at der er tildelt selvbestemmelse i medlemsstaterne og at fællesskabet kan give lovgivning som direkte virker i medlemsstaterne.

Mellemstatslig: Beslutninger kan kun træffes hvis alle medlemsstater er enige. Når lovgivningerne er vedtaget i fællesskab skal de gøres til en del af den nationale lovgivning.

3. Hvad er et ’fællesmarked’?

Landene har en fælles konkurrence politik det medfølger at der er fri bevægelighed, ikke kun for varer men også arbejdskraft, kapital og tjenesteydelser.

4. Forklar de forskellige former for økonomisk integration.

Frihandelsområde: Varer kan frit flyttes mellem grænser. Dog fastsætter de forskellige stater selv deres ydre handels politik.

Toldunion: Varer flyttes frit mellem grænserne og fælles handelspolitik.

Økonomisk og monetær union: Landene deler fælles valuta og samme pengepolitik.

5. Hvordan påvirkede udviklingen i de økonomiske konjunkturer udviklingen i det europæiske samarbejde i hhv. 1960’erne og 1970’erne.

Det var en konsekvens for Luxembourg-kompromiset, men også fordi 1660’ernes højkonjunktur blev afløst af 1970’ernes lavkonjunktur.

6. Hvad går ØMU-samarbejdet ud på?

Det var et formål med at indføre fælles valuta.

7. Hvad adskiller de tre søjler i EU-samarbejdet?

Søjle 1 – europæisk fællesskab er en overstatslig beslutningstagning mens de 2 andre søjler 2 – fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, 3 – retlige og indre anliggender er mellemstatslig beslutning.

8. Hvilke udviklingstendenser prægede EU-samarbejdet i perioden fra 1994-2008?

De har fået en del flere medlemslande.

Den danske velfærdsmodels styrker:

1. Hvorfor sammenligner forfatteren den danske velfærdsmodel med en humlebi?

Fordi en humlebi ikke kan flyve, men det ved den ikke og derfor flyver den bare alligevel. Det er det samme med den skandinaviske velfærdsmodel, fordi de skandinaviske lande ligger i top blandt de mest konkurrencedygtige økonomier, på trods af verdens højeste skattetryk.

Humlebien burde være for tung til at flyve. Det kan sammenlignes med at vi er for tunge til at være konkurrencedygtige, da vi både har høj skat, lang ferie, høje lønninger mm.

2. Hvilke styrker har den danske velfærdsstat ifølge teksten?

Velfærdsmodellen sikre lighed, solidaritet og omsorg til de svageste. De skaber et såkaldt sikkerhedsnet til borgerne, og det er derfor vi betaler af i skat.

I teksten står der at Danmark etablere lige så mange virksomheder pr. indbygger som i USA, og det kan skyldes, at det danske samfund er bygget op via et skattefinansieret sikkerhedsnet, som er med til at folk får en tryghed og løber en større risiko. Samtidig er der også tryghed indenfor det danske arbejdsmarked, hvis man bliver fyret, har man stadig en tryghed i form af en arbejdsløshedsunderstøttelse. Som også betyder at danske virksomheder hurtig kan omstille sig, hvis der dukker nye konkurrenter op eller efterspørgslen ændre sig.

Disse styrker giver Danmark stor konkurrenceevne, selvom man ikke tror det.

3. Hvad er en ’blandingsøkonomi’?

Det er et økonomisk system.

4. Hvad er BNP? Og hvordan er det danske BNP-niveau i forhold til de øvrige europæiske lande?

BNP kan måles som værdien af alt det der bliver produceret i et land, både varer og tjenesteydelser.

BNP pr. indbygger er blandt de største i verden. Danmark, Sverige og Finland er de lande, hvor ligheden er størst indenfor BNP.

5. Hvad viser Figur 1. Flexicurity-modellen?

Den er et kendetegn for det danske arbejdsmarked. Det betyder at staten træder til og overtager forsørgelsen, hvis der ikke længere er brug for arbejdskraften i virksomheden og de bliver nød til at mindske tallet af ansatte.

Modellen viser at den afskedigede medarbejder får understøttelse, ved tab af job. Det vil sige at den giver støtte og fleksibilitet for medarbejdere og offentlig støtte, som kontanthjælp og dagpenge. - kig på modellen der står øverst.

6. Hvad er en ’aktiv arbejdsmarkedspolitik’?

Modellen understøtter samtidig en aktiv arbejdspolitik, hvor man prøver at få den arbejdsløse ud på jobcentre og andre jobtilbud, hvor de kvalificerer sig indenfor andre brancher.

7. I Danmark har vi en effektiv infrastruktur. Nævn nogle væsentlige dele af denne struktur.

Social tryghed, uddannelse, økonomisk vækst, innovations- og kreativitetsevne. Selvstændige medarbejder og lav magtdistance.

8. De skandinaviske lande scorer højt på kreativitets- og innovationsskalaen – hvorfor?

Fordi 69 % af alle danske lønmodtagere ofte selv planlægger og udfører arbejdsopgaver på grundlag af deres egne ideer.

I dag handler det om målopfyldelse og evnen til at løse opgaver og dette kræver at medarbejderen er kreativ og har evnen til at få nye ideer.

9. Forklar hvordan begrebet ’magtdistance’ skal forstås.

Det skal forstås hvor forholdet er eller bør være mellem overordnede og underordnede mennesker.

10. Hvad viser Laffer-kurven?

Det er en kurve der viser den optimale skatteprocent. Den skatteprocent der giver staten den maksimale indtægt. Hvis skatteprocenten stiger vil skatteindtægterne falde, fordi borgernes lyst til at yde noget falder.

11. I teksten nævnes ’Incitament-problemet’ – hvad går problemet ud på?

At man ikke har motivation nok til at arbejde.

12. I teksten påstås det, at ”Ingen politiske partier, som stræber efter magten, tør slagte velfærdsstatens ”hellige køer”.” Forklar denne påstand.

13. Opsummér hvilke udfordringer den danske velfærdsstat står overfor.

14. Hvad viser de fire delfigurer i figur 4 samlet set?

At en dansker i dag, forsørger ca. en kvart pensionist. I 2040 skal en dansker i den arbejdsdygtige alder kunne forsørge næsten en halv pensionist. Statistikker viser at der vil være over 400.000 flere danskere over 65 år i 2040 og samtidig falder arbejdsstyrken med 250.000 personer. Det vil altså sige at der skal flere penge til den offentlige forsørgelse og der skal hjælpes med pleje og sundhedssektoren. Samtid er fødselstallet også steget de seneste år, så børnepasninger er også stigende. Det betyder i fremtiden at der vil komme til at mange arbejdskraft.

15. Hvordan kan man se de ideologiske elementer i de forskellige vurderinger af den danske velfærdsmodels fremtid? (find konkrete citater der kan underbygge din analyse)

Serviceydelser:		Liberale (USA)	Skandinaviske (DK)
Hvem får		Dem der er værdige (syge, handicappede, meget fattige) får offentlig velfærd. Dem der selv har råd tegner private forsikringer	Alle har ret til ydelser
Hvem betaler		Betales over skatten + private forsikringer	Staten(vi betaler skat) men de rige betaler mere i skat, fordi de har en større indkomst.
Offentlig eller privat		Privat (de skal sørge for ting selv) Men alle børn for lov til at komme i skole gratis. Men forskellen er størst er indenfor sundheds sektoren. Den er fordelt ca. lige Mellem off og privat.	Offentlig(man får betalt sin uddannelse, sygehus, ældrepleje osv. igennem princippet – at de rige, giver penge til de fattige) 90 % er indenfor den offentlige sektor
Grad af omfordeling		Minimal økonomisk omdeling	En betydelig omfordeling fra rig til fattige
Hvem har fordele (effekt)		Fordel for de rige 16 % er fattige i 3 år eller mere	Fordel for de svage Under 1 % fattige i 3 år eller mere
	Lavet af: Christian & Jeanette

Jeg har lavet denne lektie sammen med Helena :-)

Stram finanspolitik

1. Forklar, i hvilken situation man kunne finde på at føre kontraktiv finanspolitik?
- Man vil benytte sig af kontraktiv finanspolitik (forhøje skatter og afgifter, spare på de offentlige udgifter) når man vil nedsætte borgernes købekraft, så det ikke går alt for stærkt. Man føre kontraktiv finanspolitik for at undgå stigende inflation, øget import og et eventuelt underskud på betalingsbalancen.

2. Se på, hvorledes de økonomiske delmål bliver påvirket af forskellige økonomiske politikker
-?

3. forklar i hvilken situation det vil være forsvarligt, at føre en kontraktiv finanspolitik, og i hvilken situation det ikke vil være forsvarligt.

- Det ville være forsvarligt når:
Man skal forhindre stigende inflation, øget import og et eventuelt underskud på betalingsbalancen, ved at dæmpe borgernes købekraft.

Det ville være uforsvarligt når:
Man har lavkonjunktur, lavt forbrug, lille produktion og høj arbejdsløshed. Her bør man benytte sig af ekspansiv finanspolitik (sænke skatterne, øge offentlige udgifter)

4. Forklar hvornår man vil bruge stram indkomstpolitik, lempelig pengepolitik samt den devaluering.
- Stram indkomstpolitik vil man benytte sig af når man vil forbedre konkurrenceevnen overfor udlandet.

Lempelig pengepolitik vil man benytte sig af når man vil anskaffe sig en stigende efterspørgsel, og få kursen til at stige og den direkte rente til at falde.

En devaluering vil man benytte sig af, når man vil styrke sin konkurrenceevne og øge eksport.

5. hvad er væksten, arbejdsløsheden, inflationen, saldoen på statens finanser og betalingsbalancen(s løbende poster)?
- Det er økonomiske indikatorer (den økonomiske situation)

6. Hvilke politikker kan f.eks. være nyttige, når der er underskud på betalingsbalancens løbende poster?
Kontraktiv finanspolitik eller stram indkomst politik ville være nyttige at benytte sig af, når der er underskud på betalingsbalancens løbende poster.

Lempelig finanspolitik

En anden opgave bliver at lave din egen oversigt over, hvad der sker når man fører lempelig finanspolitik.? Lav en liste over hele den kædereaktion, der bliver sat i gang, hvis man laver en lempelig finanspolitik.

Når man fører lempelig finanspolitik – bliver skat og afgifter sænket og de offentlige udgifter øges. Dette gør at efterspørgelsen stiger og det får produktionen og beskæftigelsen til at stige og importen stiger det vil sige at betalingsbalancen forværres.