Den danske velfærdsmodels styrker:

1. Hvorfor sammenligner forfatteren den danske velfærdsmodel med en humlebi?

Fordi en humlebi ikke kan flyve, men det ved den ikke og derfor flyver den bare alligevel. Det er det samme med den skandinaviske velfærdsmodel, fordi de skandinaviske lande ligger i top blandt de mest konkurrencedygtige økonomier, på trods af verdens højeste skattetryk.

Humlebien burde være for tung til at flyve. Det kan sammenlignes med at vi er for tunge til at være konkurrencedygtige, da vi både har høj skat, lang ferie, høje lønninger mm.

2. Hvilke styrker har den danske velfærdsstat ifølge teksten?

Velfærdsmodellen sikre lighed, solidaritet og omsorg til de svageste. De skaber et såkaldt sikkerhedsnet til borgerne, og det er derfor vi betaler af i skat.

I teksten står der at Danmark etablere lige så mange virksomheder pr. indbygger som i USA, og det kan skyldes, at det danske samfund er bygget op via et skattefinansieret sikkerhedsnet, som er med til at folk får en tryghed og løber en større risiko. Samtidig er der også tryghed indenfor det danske arbejdsmarked, hvis man bliver fyret, har man stadig en tryghed i form af en arbejdsløshedsunderstøttelse. Som også betyder at danske virksomheder hurtig kan omstille sig, hvis der dukker nye konkurrenter op eller efterspørgslen ændre sig.

Disse styrker giver Danmark stor konkurrenceevne, selvom man ikke tror det.

3. Hvad er en ’blandingsøkonomi’?

Det er et økonomisk system.

4. Hvad er BNP? Og hvordan er det danske BNP-niveau i forhold til de øvrige europæiske lande?

BNP kan måles som værdien af alt det der bliver produceret i et land, både varer og tjenesteydelser.

BNP pr. indbygger er blandt de største i verden. Danmark, Sverige og Finland er de lande, hvor ligheden er størst indenfor BNP.

5. Hvad viser Figur 1. Flexicurity-modellen?

Den er et kendetegn for det danske arbejdsmarked. Det betyder at staten træder til og overtager forsørgelsen, hvis der ikke længere er brug for arbejdskraften i virksomheden og de bliver nød til at mindske tallet af ansatte.

Modellen viser at den afskedigede medarbejder får understøttelse, ved tab af job. Det vil sige at den giver støtte og fleksibilitet for medarbejdere og offentlig støtte, som kontanthjælp og dagpenge. - kig på modellen der står øverst.

6. Hvad er en ’aktiv arbejdsmarkedspolitik’?

Modellen understøtter samtidig en aktiv arbejdspolitik, hvor man prøver at få den arbejdsløse ud på jobcentre og andre jobtilbud, hvor de kvalificerer sig indenfor andre brancher.

7. I Danmark har vi en effektiv infrastruktur. Nævn nogle væsentlige dele af denne struktur.

Social tryghed, uddannelse, økonomisk vækst, innovations- og kreativitetsevne. Selvstændige medarbejder og lav magtdistance.

8. De skandinaviske lande scorer højt på kreativitets- og innovationsskalaen – hvorfor?

Fordi 69 % af alle danske lønmodtagere ofte selv planlægger og udfører arbejdsopgaver på grundlag af deres egne ideer.

I dag handler det om målopfyldelse og evnen til at løse opgaver og dette kræver at medarbejderen er kreativ og har evnen til at få nye ideer.

9. Forklar hvordan begrebet ’magtdistance’ skal forstås.

Det skal forstås hvor forholdet er eller bør være mellem overordnede og underordnede mennesker.

10. Hvad viser Laffer-kurven?

Det er en kurve der viser den optimale skatteprocent. Den skatteprocent der giver staten den maksimale indtægt. Hvis skatteprocenten stiger vil skatteindtægterne falde, fordi borgernes lyst til at yde noget falder.

11. I teksten nævnes ’Incitament-problemet’ – hvad går problemet ud på?

At man ikke har motivation nok til at arbejde.

12. I teksten påstås det, at ”Ingen politiske partier, som stræber efter magten, tør slagte velfærdsstatens ”hellige køer”.” Forklar denne påstand.

13. Opsummér hvilke udfordringer den danske velfærdsstat står overfor.

14. Hvad viser de fire delfigurer i figur 4 samlet set?

At en dansker i dag, forsørger ca. en kvart pensionist. I 2040 skal en dansker i den arbejdsdygtige alder kunne forsørge næsten en halv pensionist. Statistikker viser at der vil være over 400.000 flere danskere over 65 år i 2040 og samtidig falder arbejdsstyrken med 250.000 personer. Det vil altså sige at der skal flere penge til den offentlige forsørgelse og der skal hjælpes med pleje og sundhedssektoren. Samtid er fødselstallet også steget de seneste år, så børnepasninger er også stigende. Det betyder i fremtiden at der vil komme til at mange arbejdskraft.

15. Hvordan kan man se de ideologiske elementer i de forskellige vurderinger af den danske velfærdsmodels fremtid? (find konkrete citater der kan underbygge din analyse)