Den Europæiske Union

1. Man skelner mellem to typer integration; hvilke?

Integration i dybden: Det handler om hvor meget selvbestemmelse staterne har overdraget til samarbejdet. Dvs. om staten selv bestemmer eller kan blive dømt af en fælles domstol.

Integration i bredden: Viser hvor mange lande der er i et samarbejde og hvor mange områder indenfor politik de samarbejder om.

2. Hvad er forskellene mellem ’overstatsligt’ og ’mellemstatsligt’ samarbejde?

Overstatsligt: Er at der er tildelt selvbestemmelse i medlemsstaterne og at fællesskabet kan give lovgivning som direkte virker i medlemsstaterne.

Mellemstatslig: Beslutninger kan kun træffes hvis alle medlemsstater er enige. Når lovgivningerne er vedtaget i fællesskab skal de gøres til en del af den nationale lovgivning.

3. Hvad er et ’fællesmarked’?

Landene har en fælles konkurrence politik det medfølger at der er fri bevægelighed, ikke kun for varer men også arbejdskraft, kapital og tjenesteydelser.

4. Forklar de forskellige former for økonomisk integration.

Frihandelsområde: Varer kan frit flyttes mellem grænser. Dog fastsætter de forskellige stater selv deres ydre handels politik.

Toldunion: Varer flyttes frit mellem grænserne og fælles handelspolitik.

Økonomisk og monetær union: Landene deler fælles valuta og samme pengepolitik.

5. Hvordan påvirkede udviklingen i de økonomiske konjunkturer udviklingen i det europæiske samarbejde i hhv. 1960’erne og 1970’erne.

Det var en konsekvens for Luxembourg-kompromiset, men også fordi 1660’ernes højkonjunktur blev afløst af 1970’ernes lavkonjunktur.

6. Hvad går ØMU-samarbejdet ud på?

Det var et formål med at indføre fælles valuta.

7. Hvad adskiller de tre søjler i EU-samarbejdet?

Søjle 1 – europæisk fællesskab er en overstatslig beslutningstagning mens de 2 andre søjler 2 – fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, 3 – retlige og indre anliggender er mellemstatslig beslutning.

8. Hvilke udviklingstendenser prægede EU-samarbejdet i perioden fra 1994-2008?

De har fået en del flere medlemslande.